Opskrift, Bidering - Kanin
Opskrift, Bidering - Kanin
Hækleopskrift - Kanin bidering.
Den her søde bidering er klar på leg. Lad baby tage godt fat i den hårde træning og mærk overgangen til det bløde hæklede stykke.
Bideringen kan være lidt tung for den lille hånd, der får øvet sine gribereflekser, trænet sin finger- og arm muskulatur og øje-/hånd koordination. Den har en skøn rasle lyd, så den bliver sjov at bevæge og ører med knitrelyd, så den er sjov at pille ved og tygge lidt i.
Bideringen er gode stimulering af ømme gummer, og kan afhjælpe ved kløe.
Lav den i lige præcis dine/babys yndlingsfarver og oplev glæden sammen med din barn, eller når du giver det håndlavede unikke legetøj i gave.
Er du fan af kaniner? Så søg efter kanin her på siden og gå på opdagelse i et nuttet univers.
Ønsker du inspiration til andre bideringe eller øvrigt baby-/sanse legetøj, så besøg mine forskellige kategorier under punktet "Opskrifter" i top baren. Der er med garanti noget, du også kan lide.
Info:
Generelt til mine opskrifter, kan der ændres i nål størrelse, så det passer til din egen hæklefasthed.
Ved andre nåle end de angivne, kan der være størrelsesvariation i forhold til mine figurer, men det har ikke den store betydning, så længe du er konsekvent i dine valg.
Materialer:
- Hæklenål 3.0, eller efter egen hæklefasthed
-
Bomuldsgarn 8/4, 170 m pr. 50 gram
Lysegrå = 18 gram
Sort = 60 cm
Hvid = 50 cm
- Træ bidering, 6,8 cm i diameter
-
Lyd
Rasle, 2 cm i diameter
Knitrepapir, 2 stk. 4 x 4 cm
- Fyld = 2,5 gram
- Nål
- Saks
Forkortelser:
m = maske
mr = magisk ring
fm = fastmaske
lm = luftmaske
km = kædemaske
indt. = usynlig indtagning (ind i forreste maskeled på de næste to m, træk igennem og træk snor gennem de to løkker)
udt. = udtagning
*-* x ? = Gentag x antal gange
(tal) = det antal masker, der skal være i omgangen
omg. = omgang
rk = række
Jeg vil blive rigtig glad for at se dine færdige resultater, når du har brugt et af mine designs.
Der står altid et eller flere hashtags i mine opskrifter, og hvis du benytter dem og tagger mig på billederne, så har jeg mulighed for at se og eventuelt dele dine hæklerier.
Det er også altid muligt at sende mig billeder samt beskeder på Facebook eller instagram.
Facebook: https://www.facebook.com/hoevischdesign/
Instagram: https://www.instagram.com/hoevisch.design/
Jeg ønsker dig rigtig god hæklelyst.
Mvh Signe - Høvisch Design