Opskrift, Kanin - Barnevognskæde
Opskrift, Kanin - Barnevognskæde
Hækleopskrift barnevognskæde kanin
Når mor triller barnevognen og baby skal luftes, er det virkelig rart at have noget fast legetøj til barnevognen.
En fin barnevognskæde er med til at pynte enhver vogn, og den giver din baby noget at kigge på mens I er på farten og skal opleve verden samme.
Denne opskrift er designet med to kaniner, som er placeret lidt ude i siderne, så det stadig er muligt at kigge ned til din baby og skabe en god kontakt.
Hjertet er med som ekstra pynt og selvfølgelig for at tydeliggøre al din kærlighed til dit eget lille væsen.
Opskriften indeholder desuden mulighed for at personliggøre de små kaniner med enten sløjfe eller butterfly.
Vælg lige de farver, der passer til dig og din baby, og skab en helt unik barnevognskæde.
Her kan jeg anbefale, at du tager et kig i mit varierende garnsortiment. Jeg er sikker på, du vil finde noget, der passer så fint til dig.
Info:
Generelt til mine opskrifter, kan der ændres i nål størrelse, så det passer til din egen hæklefasthed.
Ved andre nåle end de angivne, kan der være størrelsesvariation i forhold til mine figurer, men det har ikke den store betydning, så længe du er konsekvent i dine valg.
Materialer:
- Hæklenål 3.0, eller efter egen hæklefasthed
- Bomuldgarn 8/4, 170 m pr. 50 gram
Lysegrå = 14 gram pr. kanin
Creme = 6 gram
Karamel = 17 gram
Sort = 60 cm pr. kanin
Hvid = 40 cm pr. kanin
Lyserød/lyseblå = 2 gram pr. tilbehør
- Fyld = 24 gram
- Elastiksnor 1 mm = 95 cm (standardmål, mål efter på egen barnevogn)
- Seleklips x 2
- Evt. lyd, rasle = 2 cm maks
- Nål
- Saks
- Målebånd
Forkortelser:
m = maske
mr = magisk ring
fm = fastmaske
lm = luftmaske
km = kædemaske
indt. = usynlig indtagning (ind i forreste maskeled på de næste to m, træk igennem og træk snor gennem de to løkker)
udt. = udtagning
*-* x ? = Gentag x antal gange
(tal) = det antal masker, der skal være i omgangen
omg. = omgang
Jeg vil blive rigtig glad for at se dine færdige resultater, når du har brugt et af mine designs.
Der står altid et eller flere hashtags i mine opskrifter, og hvis du benytter dem og tagger mig på billederne, så har jeg mulighed for at se og eventuelt dele dine hæklerier.
Det er også altid muligt at sende mig billeder samt beskeder på Facebook eller instagram.
Facebook: https://www.facebook.com/hoevischdesign/
Instagram: https://www.instagram.com/hoevisch.design/
Jeg ønsker dig rigtig god hæklelyst.
Mvh Signe - Høvisch Design